Læs op
Mellem torsdag aften og fredag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget ikke mindre end 15 anmeldelser om tyveri af sidespejle i Greve.
Det skriver politikredsen i sin døgnrapport.
Otte af tyverierne er sket på vejen Birkedalen og sidespejlene har alle tilhørt biler af mærket Porsche, Audi, Mercedes og BMW.
"En videoovervågning på Lilleholm har kl. 03.20 natten til fredag fanget en mørkklædt person iført elefanthue, som kom cyklende til stedet og hurtigt fik afmonteret et sidespejl", skriver politikredsen.
Samtidig opfordrer de vidner, som må have set noget mistænkeligt i området samt borgere i Greve med videoovervågning, som har optaget personer eller køretøjer ved nattetide hen over weekenden, til at kontakte politiet på telefon 114.
TV 2 Kosmopol har for en uge siden beskrevet en lignende tyveri-aktion i Jyllinge, hvor 16 borgere fik stjålet deres sidespejle. Her fortæller et autoværksted blandt andet, hvordan de lægges ned af henvendelser, ligesom Midt- og Vestsjællands Politi her fortalte, at man på et par uger har modtaget 58 anmeldelser om stjålne sidespejle.
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +
_
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Medie: Overlæge politianmeldt for ulovlige forsøg med drengebørn

15 små drengebørn har på Rigshospitalet været involveret i et ulovligt medicinsk forsøg, der er sket uden tilladelse og ved brug af medicin, der var for gammel. Det skriver Berlingske.
Region Hovedstaden orienterer torsdag om sagen i et notat til regionsrådet efter at Berlingske onsdag rettede henvendelse om sagen.
Sagen er så alvorlig, at både den ansvarlige overlæge, der ikke mere er på Rigshospitalet, og forsøgets sponsor nu er anmeldt til politiet.
Drengene var opereret for manglende nedsynkning af deres testikler, og de medicinske forsøg gik ud på at sikre deres fremtidige fertilitet. Men af redegørelsen fremgår det, at Rigshospitalet i august 2024 - efter ønske fra Lægemiddelstyrelsen - stoppede projektet»på grund af en række afvigelser fra styrelsens krav til forsøg med lægemidler.«
I forsøget indgik lægemidler, der havde overskredet holdbarhedsdatoen.
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Spar på krudtet: 2.500 kroner i bøde hvis du fyrer af inden nytårsaften
For fire år siden var den helt gal med fyrværkeriet på Nørrebro i København. Beskydning mod sagesløse, bomberør mod busser, og beskydning med krudt mod politiet.
Siden har der været sat ind fra politiets side med forebyggende arbejde i SSP-regi, og de seneste år har der været forholdsvis ro på.
Det fortæller lederen af nærpolitiet i København Jonas Wybrandt til TV 2 Kosmopol.
- Vi har igen i år været ude på de steder hvor der plejer at være udfordringer - blandt andet på Nørrebro og i Nordvest - og har talt med både børn, unge og deres forældre om risiko ved fyrværkeri, men også med en advarsel om, at det altså koster 2.500 kroner i bøde hvis man bliver taget i at fyre af på dage hvor det ikke er lovligt. Det er dog alligevel en slags penge, siger Jonas Wybrandt, og henviser til den nye fyrværkerilov der er trådt i kraft i år.
Mens man sidste år måtte affyre lovligt konsumfyrværkeri - som politiet kalder det - fra 27. december til og med 1. januar, må man i år kun fyre af 31. december og 1. januar. Hverken mere eller mindre.
De fem fyrværkeriråd
- Og husk så også lige de fem fyrværkeriråd, lyder det fra Københavns Politi:
Brug altid beskyttelsesbriller
Brug kun lovligt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
Gå aldrig tilbage til en fuser
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Politiet har travlt med fyrværkeri: Børn affyrede bomberør
Salget af fyrværkeri er i fuld gang, og det giver allerede nu politiet en del at se til.
Det skriver Københavns Politi på X.
Tirsdag aften var nærpolitiet til stede i Sigynsgade og Rovsingsgade på Nørrebro, hvor der blev affyret bomberør. Her traf betjentene ni børn mellem 11 og 14 år, og der blev på stedet taget kontakt til deres forældre, som blev underrettet om deres børns aktiviteter.
- Undervejs har vi også truffet enkelte unge i besiddelse af ulovlige bomberør solgt fra en butik i Nordvest. Ved efterfølgende kontrol på stedet blev der fundet en mindre mængde ulovligt fyrværkeri, og indehaveren kan nu forvente en bøde, skriver Københavns Politi.
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Politiet: 18-årig forsøgte at sætte ild til stråtag med fyrværkeri
Nordsjællands Politi har sigtet en kun 18-årig mand i en alvorlig sag om forsætligt forsøg på brandstiftelse.
Det oplyser de i deres døgnrapport.
Den unge mand er fra Skibby, og han sigtes for at have forsøgt at stikke ild til et hus, idet han fra en personbil skød fyrværkeri direkte op på huset, der har stråtag.
I bilen sad desuden en 17-årig pige og en 14-årig dreng.
Den 18-årige fremstilles i grundlovsforhør i dag.
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Pia Kjærsgaard går i kødet på elendig ældremad

Den er stadig helt gal med den mad, mange af landets ældre får serveret. Det mener Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der nu indleder en kampagne mod dårlig kvalitet og uhumsk mad.
- Der ligger en irritation og en frustration hos mig over at det stadigvæk er sådan. Det er jo ikke første gang vi diskuterer det. Mange steder er det godt og tak for det. Men det er alt for ringe mange andre steder, og jeg har i lang tid fået henvendelser fra borgere og pårørende, der er kede af det, siger Pia Kjærsgaard til TV 2 Kosmopol.
I et Facebook-opslag efterlyser hun billeder og eksempler på mad, der ikke er i orden - for nu skal der ske noget, mener hun.
- Man må give sig tid, og så skal der ordentlige bevillinger til. God mad behøver ikke at være dyr, men der skal være en person, der tilbereder maden. Jeg har set billeder, hvor der intet grønt er, og hvor kød og kartoffelmos bare flyder ud, siger Pia Kjærsgaard.
Pia Kjærsgaard peger både på mad, der serveres på for eksempel plejehjem - men i høj grad også på mad, der leveres i hjemmet hos de ældre, og her understreger hun behovet for, at en person tilbereder maden, så der også dufter af mad, der samtidigt ser lækker ud.
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Tiltale: Ni mænd begik røverier mod branderter i pirattaxier
Læs hele artiklen
Læs op
Leder går efter betændt sag om tag

Leder af bestyrelsen for Filminstituttet, Trine Nielsen, trækker sig fra sin post. Det oplyser hun i dag i en pressemeddelelse.
Baggrunden for hendes beslutning ligger i diskussionen om det voldsomt omtalte Filmtag, der åbnede 15. august.
-Meget af konflikten har handlet om den endelig pris på Filmtaget. Der er på nuværende tidspunkt betalt 97 mio. kr. for byggeriet. Ud over dette mener Juul & Nielsen, at de har et tilgodehavende på 68 mio. kr. Dette er Juul & Nielsens krav i voldgiftsagen. Bygherre, Ejendomsselskabet Gothersgade 55, som ejer bygningen og Filminstituttet anerkender ikke Juul & Nielsens påstand om et tilgodehavende, skriver hun i sin pressemeddelelse.
Trine Nielsen påpeger videre, at bygherres modkrav i voldgiften omvendt lyder på et tilgodehavende hos Juul & Nielsen på ca. 30 mio. kroner, der kan henføres til blandt andet udbedring af flere end 60 vandskader som følge af mangelfuld overdækning og med store forsinkelser til følge, mangeludbedring og betaling med tilbagesøgningsforbehold for at holde byggeriet i gang.
Hun slutter sin pressemeddelelse med en bredside rettet mod blandt andre medierne:
-Jeg må konstatere, at visse politikere og medier ukritisk og entydigt tager part i den verserende juridiske tvist. Dette skader bygherres mulighed både i forhandlinger om et eventuelt forlig og positionen i den verserende voldgift. Tonen i hele debatten har været ualmindelig hård, og diskussionen omkring Filmtaget er nu blevet så voldsom og personlig, at jeg ikke ser anden mulighed end at trække mig som bestyrelsesleder. Jeg håber, at det vil betyde, at der kommer ro på sagen, og at den nye direktion kan få arbejdsro.
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +
_
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Kæmpe udvidelse af station på vej

Sund & Bælt gør nu for alvor klar til den planlagte kæmpeudvidelse af Københavns Lufthavns Station.
Det oplyser de i en pressemeddelelse, hvor virksomheden inviterer til første spadestik på projektet 6. januar.
Øresundsbanen er i dag tæt trafikeret ogkapaciteten udfordret. Samtidig forventes yderligere togtrafik på Øresundsbanen, nårFemern Bælt-tunnelen åbner i 2029.
Udvidelsenaf Københavns Lufthavns Station omfatter blandt andet etablering afto nye perroner, forbedring af de eksisterendeperroner og etablering af en forbindelse til denye perroner fra lufthavnens Terminal 3.
Del denne artikel
Link kopieret!
Læs op
Politi beder folk tjekke overvågning efter røveri mod smykkebutik
Nordsjællands Politi søger fortsat vider, efter det væbnede røveri, som skete mod en smykkeforretning i Vestergade i Helsinge onsdag kort før klokken 13.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Udover at søge vidner beder politiet også borgerne i Helsinge om at tjekke deres private overvågningskameraer
Ved røveriet kom to mænd i ind smykkeforretningen i Vestergade, hvor de truede personalet, hvorefter mændene stjal smykker og guld og umiddelbart røveriet efter flygtede ad Gadekærsvej.
- Der er tale om et særdeles groft røveri. Vi vil gerne bede alle borgere, som har overvågningskameraer om at tjekke disse og kontakte os med det samme, hvis der er optagelser, som kan være til hjælp for vores efterforskning.
De to efterlyste beskrives som:
A:mand,lys i huden, 40-50 år, grå hue, sort dynejakke, grå arbejdshandsker, var bevæbnet.
B:mand, lys i huden, 20-40 år, maskeret med blå bandana, blå jakke m. lynlås, brun grøn hættetrøje, arbejdshandsker.
Del denne artikel
Link kopieret!
Opdateret
Læs op
Fire mænd er tiltalt for videreførsel af Bandidos
Fire mænd er tiltalt for at have videreført rockergruppen Bandidos, der er underlagt et foreløbigt forbud.
Læs hele artiklen