Bo Elkjærs kolleger bliver trætte i øjnene, så snart han nævner ordet ’momssvindel’, men det er en falliterklæring, mener han. I en ny bog sætter han fokus på omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark – noget, han mener Mediedanmark svigter at dække
17. december 2024, 07:58
Rose Marie Pontoppidan Thyssen,journalistrmt@journalisten.dk
’Den Sorte Svane’ er kun toppen af isbjerget.
Sådan lyder det fra undersøgende journalist Bo Elkjær, som har arbejdet med at afdække økonomisk kriminalitet i Danmark siden 2009.
”’Den Sorte Svane’ fortæller intet nyt. Den tager fat i et meget, meget lille hjørne af den her form for kriminalitet og fortæller noget, som vi dybest set allerede vidste i forvejen omkring nogle velkendte personer og nogle velkendte mekanismer,” siger Bo Elkjær, som sammen med journalist Niels Sandøe sætter fokus på en voksende kriminel økonomi i Danmark i bogen ’Rede Penge’.
Nok har dokumentaren sat momssvindel og fakturafabrikker på den journalistiske dagsorden, men alligevel understreger den også et problem, som Bo Elkjær generelt irriteres over i Mediedanmark.
Nemlig, at de spektakulære historier tager fokus fra de strukturelle. Ifølge ham er ’Den Sorte Svane’ nemlig dramatiseret og forenklet i forhold til, hvad der egentlig foregår.
”Det interessante er ikke en eller anden debil rocker, som render rundt og kæfter op. Det interessante er jo sådan set omfanget af den her kriminalitet. Men vi er i medierne ikke gode til at håndtere de store strukturelle sager,” siger Bo Elkjær, som har en fortid på Ekstra Bladet, men i dag arbejder på Dagbladet Information.
Han nævner, at Nationalt Center for Særlig Kriminalitet (NSK) har estimeret, at der i Danmark bliver hvidvasket for 68 milliarder kroner årligt.
”Det er sindssygt mange penge. Det er så mange penge, at det er samfundsforstyrrende. Det er ikke bare et dræn i statskassen, vi er langt over bagatelgrænsen. Så det er en frygteligt vigtig historie.”
Hvis det er konsekvensløst at ignorere problemet, fordi man ikke bliver knaldet ud på forsiden af Ekstra Bladet, jamen, så ignorerer man problemet.
Bo Elkjær, undersøgende journalist
Momssvindeler usexet
Men hvorfor er det så, at vi som journalister og medier ikke formår at løfte historier om strukturel økonomisk kriminalitet? Bo Elkjær har et bud.
”Hvis jeg siger momssvindel, er det jo frygteligt usexet. Det er virkelig ikke noget, man kan smide ind i en overskrift og så regne med, at folk samler avisen op og læser den,” siger han.
Når du siger ordet ’momssvindel’, hvad sker der så med dine kolleger?
”Jamen, de bliver jo nærmest trætte i øjnene, bare man nævner det. Jeg forstår godt hvorfor. Men jeg synes også et eller andet sted, at det er en falliterklæring,” siger han.
Ifølge ham er danske mediehuse også langtfra enige om, hvad der er vigtigst at komme på forsiden. Og vejen dertil kan være uklar – også selv om man som Bo Elkjær har været i gamet i mange år.
”Man skal ikke se mediet som en samlet, ensrettet velsmurt maskine, hvor man er enige om, hvad der er vigtigt. Der er lang vej frem til forsiden,” siger han. Han har ofte oplevet at skulle igennem et ”uigennemskueligt filter” for at få udgivet en historie.
Myndighederne ignorerer problemerne
For eksempel oplevede han på Ekstra Bladet at sidde med en historie om milliardsvindel mod den tyske statskasse, der var blevet svindlet via Danmark. Den blev pillet af til fordel for en historie om nogle hundehvalpe, der var blevet stjålet.
”Det var en lettere historie at fortælle,” siger han.
Kan det ikke også handle om, at vi som journalister ikke altid formår at formidle det fængende nok? At vi gør det for kompliceret?
”Jo. Vi kan jo ikke tvinge noget så kedeligt som fiskerinoteringerne ned i hovedet på folk. Slet ikke når der er så massiv en nyhedsstrøm. Der er en kamp om folks opmærksomhed, og den er kun blevet skærpet, så det skal jo formidles for at få folk med ombord. Det er fuldstændigt rigtigt. Men vi skal også turde tage de svære historier, for de nemme historier, de skal sgu nok komme ud og køre.”
Ifølge Bo Elkjær har den manglende vilje til at kaste sig over historier om økonomisk kriminalitet en klar konsekvens, nemlig at myndighederne nemmere kan ignorere problemerne.
”Det har påvirket den måde, myndighederne har reageret på det. Vi så jo nedbarberingen af Skat tilbage i 00’erne, hvor de fyrede halvdelen af de ansatte i Skat, og det har jo haft en effekt. Hvis det er konsekvensløst at ignorere problemet, fordi man ikke bliver knaldet ud på forsiden af Ekstra Bladet, jamen, så ignorerer man problemet. Der er jo nok at tage fat i,” siger han.
